Bornholms råstofindustrier

Bornholms råstofindustrier

På Bornholm udvinder industrien råstoffer som granit, sandsten, kul, og kaolin, der ikke findes andre steder i Danmark. Øens mange brud og grave er enestående. I dag er småproducenterne af røget sild, ost, øl og is øens nye ‘råstof’.

SMAG. Thorkil Boisen er ejer af Boisen Is og initiativtager til Bornholms regionale madkulturprojekt. Sammen med en række lokale producenter – bryggerier, røgerier, mejerier, isproducenter – udgør han Bornholms nye råstof.

Guldet i jorden

Bornholm er der flere råstoffer end i det øvrige Danmark.

I den Bornholmske undergrund findes der rigeligt af sandsten, granit, kalksten (cement), alunskifer (alun), kul, kaolin (porcelænsler), ler (ildfaste sten, klinker og keramik), fosforit (gødning) og kvartsand. Særlig den nordvestlige del af Bornholm er præget af udvinding og bearbejdning af råstofferne.

Kongerne var de første ‘imperialister’

Christian den 4. var en af de første udvindere. Han skulle bruge kul til sin fæstning Hammershus. Men den egentlige industrielle råstofudnyttelse begyndte først med Frederik 5.s sandstensbrud ved Nexø, som blev anlagt i 1754.

Frederik den 5. skulle bruge sandsten til de store byggerier i København – blandt andet til Frederiksstadens bygninger; Frederikskirken (senere Marmorkirken), Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet) og andre bygninger i Hovedstaden som Vor frue Kirke og Christiansborg Slotskirke.

Ved stenbruddet i Nexø findes stadig Stenbrudsgården, som fungerede som bolig for inspektøren og stenhuggermesteren.

Smukke klinker og sten

Det bornholmske råstof har også givet københavnerne andre glæder i form af smukke bygninger og mindesmærker; Hovedbanegårdens klinkegulve er produceret på den nu lukkede Hasle Klinkefabrik på Bornholms vestkyst, Carlsbergs store elefanter og Nationalmuseets granitsøjler er brudt på Nordbornholm i Moseløkken og Københavns Rådhus’ granitdekorationer er tilhugget i Rønne.

Det bornholmske råstof har også givet københavnerne andre glæder i form af smukke bygninger og mindesm

Et ‘menneskabt’ naturlandskab

Områderne syd og øst for Rønne, op langs vestkysten med Sorthat, Hasle og Vang og til Moselykken ved Hammeren danner et sammenhængende industrilandskab. Et mine- eller udvindingslandskab, hvor udvindingen af råstofferne har sat tydelige spor i landskabet med stenbrud, minegange, ler- og grusgrave og store ‘bjerge’ af restproduktet stenmel.

De store sten- og kulgrave står øde hen, nogle af dem vandfyldte som Opalsøen, men bestemt et besøg værd.

Ikke mange fabrikker tilbage

Man kan stadig se råstofindustriens spor. Selvom mange af produktionsbygningerne er blevet fjernet i stedet for at blive genanvendt, når industrierne lukkede, er nogle bygninger blevet stående. Som for eksempel Hjorths Terracottafabrik i Rønne, der fik ler fra flere af gravene.

Havnene i Rønne, Hasle, Vang og Hammerhavn blev brugt til transport af de udvundne materialer.

De store sten- og kulgrave står øde hen, nogle af dem vandfyldte som opalsøen

Arbejdernes boliger

Råstofindustrierne beskæftigede mange mennesker, og var på den måde også med til at ændre nogle af de Bornholmske byers karakter. I Rønne, der ellers var præget af handel, håndværk og fiskeri, findes der store arbejderkvarterer som for eksempel ved Johnsensvej og ved Langelinie.

I Sandvig ligger der to lange arbejderlænger, som er opført til arbejderne ved Moselykken granitbrud.

Det nye råstof

Bornholms undergrund har stadig råstoffer, men i dag er det kun stenindustrien, der har overlevet. I stedet satser Bornholm og bornholmerne nu på turismen og på den særegne lokale madkultur, som er vokset frem på øen. Lokale producenter og restauranter er gået sammen for at tilbyde kunder og turister lokale mejerprodukter, røgede madvarer og is lavet på øen. Der er flere lokale bryghuse og der eksporteres nu også ‘Bornholmer haner’ til fastlandet.

En ø der prægede landet

Bornholms råstofindustrier repræsenterer udvindingen af blandt andet kul og granit, der blev afsat i det øvrige Danmark og som med Danmarks begrænsede råstofforekomster er særegen for Bornholm.

Brydningen af kul er desuden et eksempel på, at man efter udenlandsk forbillede forsøgte at udvinde den vigtigste energikilde under den første industrialiseringsbølge 1840-1890 her i landet. Forekomsterne var imidlertid for begrænsede til at udvindingen kunne konkurrere med importeret engelsk kul.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *