Holmen

På Holmen blev den danske flådes skibe bygget, repareret, vedligeholdt og opbevaret. Det var en by i byen, hvor flåden havde egne love og fængsel, hospitaler og skoler, kirker og kirkegårde. Igennem mere end 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads og et af de første store industrianlæg i landet. Nu er Holmen en kreativ oase for studerende og børnefamilier.

SKIBE. Arkitekt og underviser Christian Hansen havde sin studietid på Holmen. Hør ham fortælle om det kreative miljø, om de gamle bygninger, om ‘forfaldsromantikere’ og den særlige inspiration Holmen giver.

Holmen

Holmen bestod af 6 øer

Seks mindre øer og holme dannede fra 1550’erne og frem til 1.maj 1993 grundlaget for flådens mange aktiviteter; Slotsholmen og Bremerholm (senere Gammelholm), Nyholm, Frederiksholm, Arsenaløen og Dokøen. Øerne ligger geografisk i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager.

Et fabrikssamfund

Udover det vi dag forstår ved Holmen, er der flere steder i det indre København, som har været en del af flådebasen. For eksempel reberbanen og sejlhuset bag ved Kongens Nytorv, hvor man lavede reb og opbevarede sejl, Holmens Kirke, som oprindeligt var ankersmedje, Arsenalet med Provianthuset, Tøjhuset og Bryghuset, samt Nyboder ved Østerport og tøjmanufakturen i Rigensgade. Med sine mange institutioner og boliger udgjorde Holmen et fabrikssamfund, som en by i byen.

“Herfra blev viden, knowhow og teknikere – datidens videnarbejdere – spredt til de private virksomhed”

Den ældste del af Holmen er Gammelholm, som blev omdannet til boligkvarter i 1860erne og gaderne opkaldt efter søhelte. Men man kan stadig se Holmens Kirke, hvis ældste del blev opført som smedje allerede i 1560erne, samt sejlmagasinet og en del af reberbanen fra slutningen af 1500-tallet.

På Slotsholmen opførte Christian 4. i 1598-1604 en krigshavn med tøjhus, provianthus, bageri og senere et stort bryghus. Bygningerne lå omkring et stort havnebassin på 6.000 m². Her blev Flådens skibe udstyret med våben og proviant. Men som skibenes størrelse voksede, blev pladsen for trang. Derfor blev en del af flådens aktiviteter flyttet dels til Bremerholm og Nyholm i 1690’erne.

Fra omkring 1860 blev flådens aktiviteter samlet på det, vi i dag forstår ved Holmen, og Slotsholmen huser blandt andet vores Folketing, det Kongelige Bibliotek, Thorvaldsens museum, Børsen og Tøjhusmuseet.

Et kraftcenter for teknologi og industriel knowhow

I flere perioder efter grundlæggelsen var Holmen Danmarks førende teknologicenter, der sikrede, at ny teknologi kom til landet – som for eksempel den første dampmaskine, der blev opstillet i 1788-90.

Herfra blev viden, knowhow og teknikere – datidens videnarbejdere – spredt til de private virksomheder. For eksempel var den skotske ingeniør William Wain først ansat på Orlogsværftet, inden han blev partner i Burmeister & Wain, der i øvrigt overtog rollen som landets største arbejdsplads fra omkring 1850.

I løbet af disse år ændrede skibsproduktionen sig på Holmen fra bygning af sejlskibe i træ til jernskibe drevet af damp.

“Som skibenes størrelse voksede, blev pladsen for trang”

Renæssance og industriarkitektur

Rundt i København blev der igennem årene både opført fint byggeri, boliger, kraner til brug for skibsproduktionen og værksteder. Ved Østerport står Nyboder, der blev bygget som boliger til søens folk af Christian 4. På Gammelholm står Kvæsthuset som blev opført af Christian 5, Reberbanen i Heibergsgade, og Holmens Kirke som blev bygget af Peter De Duncker – oprindeligt som smedje.

Mange af bygningerne er blevet genanvendt og i dag er Holmen (Nyholm) rekreativt område, boligområde og hjem for adskillige kunstneriske uddannelsesinstitutioner som Kunstakademiets Arkitektskole, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Film og Teaterskolen og Operaen.

Senest er Danmarks Designskole flyttet ind bl.a. i Nyt Maskinværksted og Kedelsmedjen på Frederiksholm og Hangar H på Margretheholm. Industrien er blevet cool design.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *