Roesukkerfabrikken “Lolland”

I 1872 grundlagde Brødrene Frederiksen en sukkerfabrik på Lolland. Tegninger og maskiner blev indkøbt i Tyskland, B&W leverede kedlerne og brødrene fik den lokale jernbane til at svinge forbi. Efter roehøsten i 1959 var sukkerfesten dog forbi. Fabrikken er i dag ved at blive genanvendt til virksomhedslejemål.

SUKKERSØDT. Martin Skibsted har en stor kærlighed for gamle industrier, og han har allerede genanvendt en sukkerfabrik på Lolland til erhverv. Hør ham fortælle her om atmosfæren i bygningerne, om historien og om de fremtidige planer med sukkerfabrikken i Holeby.

To brødres sukkerfabrik

Sukkerfabrikken i Holeby blev etableret som et aktieselskab i 1872 og selve anlægget med fabrik, funktionær- og arbejderboliger stod færdig i 1874.

Brødrene Erhard Frederiksen og Johan Ditlev Frederiksen var initiativtagerne bag sukkerfabrikken, der blev opført efter tysk forbillede. Brødrene drev større landbrug på egnen og var begge uddannet landbrugskandidater.

Import af teknik og know how

Anlægget var projekteret af Maschinenbauanstalt Braunschweig, der også leverede størstedelen af maskinerne. Kedlerne kom dog fra Burmeister & Wain. Fabrikken var den direkte årsag til etableringen af en station og den efterfølgende bydannelse ved Holeby, da jernbanen mellem Maribo og Rødby blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne.

Brødrene vidste faktisk meget om landbrug, sukkerroedyrkning og sukkerroefabrikker. Alligevel gik selskabet konkurs i 1877, dels på grund af de mange uheld, der næsten altid opstår når ny teknologi introduceres, dels fordi selskabet havde en relativ lille økonomisk reserve.

De store overtager

Fra 1880 blev fabrikken under navnet Højbygård Sukkerfabrik videreført af De Danske Sukkerfabrikker A/S, der var etableret i 1872 af C.F. Tietgen og som blev den dominerende sukkerproducent i Danmark.

På dette tidspunkt havde flere af vores nabolande gang i roesukkerudvindingen – især Tyskland og Frankrig, men også vores naboland Sverige var med.  I Danmark tjente vi stadig på rørsukkeret fra Vestindien, men i takt med omstillingen i landbruget til kvæg og svineproduktion blev dyrkningen af sukkerroer, især fra 1880’erne og frem til omkring 1920, mere udbredt.

Købmænd og landmænd turde

Initiativet til at begynde roesukkerproduktionen kom fra ejere af større landbrug, københavnske storkøbmænd og industrialister. Både andelsselskaber og aktieselskaber blev prøvet, men det var aktieselskabet, der endte med at blive den dominerende organisationsform i skikkelse af De Danske Sukkerfabrikker.

Brødrene vidste faktisk meget om landbrug, sukkerroedyrkning og sukkerroefabrikker – alligevel gik fabrikken konkurs

Lolland lig med sukker

Roemarkerne blev karakteristiske for Lolland-Falster foruden dele af Sjælland og Fyn. Til udvindingen af sukkeret blev der anlagt sukkerkogerier til, og fordi roerne var tunge og skulle behandles på én gang, blev fabrikkerne lagt så tæt på markerne så muligt eller man fik – som i brødrene Frederiksens tilfælde – jernbanen til at svinge forbi fabrikken.

Haveby tilknyttet

Til fabrikken i Holeby blev der også bygget omkring 40 arbejderboliger tæt ved fabrikken – den såkaldte “Haveby”. Til de små huse hørte der et udhus (til en gris eller til høns) og en nyttehave. Havebyen bebos stadig i dag.

Sammenlignet med Tyskland og Sverige kom sukkerfabrikkerne sent i gang i Danmark. Det gjorde det muligt at bygge på de udenlandske erfaringer. Sukkerfabrikken “Lolland” er karakteristisk for de danske sukkerfabrikker, fordi den bygger på tyske og svenske erfaringer.

Fabrikken prægede både landskab og bebyggelse på lolland

Betydningsfuld Fabrik

Roesukkerfabrikken “Lolland” repræsenterer den del af den relativt omfattende danske fødevareindustri, der i slutningen af den første industrialiseringsbølge blev anlagt som store virksomheder og var organiseret som aktieselskaber. Derudover har fabrikken sammen med den øvrige roesukkerindustri præget både landskab og bebyggelse på Lolland.

Sukkerfabrikken “Lolland” viste, desværre for de to entreprenante brødre, at etableringen af en ny virksomhed let kan slå fejl og føre til nedlæggelse eller overtagelse.

I dag er dele af fabrikken genanvendt til erhverv, og ejeren er i fuldt sving med at restaurere og bygge de enorme rum om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *